|
Der har nok altid boet mennesker i smørhullet ved Hjelmsøens østende. Frisk vand i de perlende bække, fisk fra søen og dyr fra skoven kunne danne grundlag for eksistens.
Fra Örkelljunga berettes om fund af stenalderbopladser; det samme må findes i vores ende af søen i området mellem de to bække, vores egen og den oppe ved købmanden som afvander hvert sit sæt af søer længere oppe i skovlandet nær vandskellet. Så vi får næppe nogen sinde besvær med at skaffe rent vand.
Fra jernalderen og frem har der været yderligere interesse for søen ved at myrmalmen jo bundfælder sig. Når isen dannede bro har man fisket den op og fragtet den i land, og der er fundet spor af smeltegruber også i nærheden af Möllegården.
Stigende behov for samfærdsel skabte nye veje, og en af dem har ført forbi os, hvad stednavnene V. og Ö. Språng og den 200-årige milesten ved vores første vejskilt vidner om. Vi er endda så heldige, at en af egnens ældste stensatte broer (Ö.Spång) ligger i kanten af vores grund, - her kunne man bekvemt forcere det vanskelige sump- og søområde.
Nyere tids historie præges af områdets karakter af grænseland. Der er beskrevet et slag ved Örkelljunga mellem tusindtals svenske og danske ryttere, og dertil kommer beretningerne om snaphanernes (gøngernes) færden; men mest prægedes dagligdagen nok af bondefreden, dvs. bøndernes stiltiende aftale om på tværs af grænsen at hjælpe hinanden og lade de store om at slås.
Möllegårdens egen historie kan vi ikke gøre så lang. De ældste papirer, vi har, er skøder og købsaftaler fra århundredskiftet. Her beskrives stedet som kombineret husmands - og møllested.
I 1905 køber Harald Clausen det af Joh. P. Bengtsson for 500 kr. I 1918 køber fanejunkeren Wihelm August Lungdahl egendommen for 15.500 kr.; og i 1943 sælges den til bagerriforeningen “Ettan” i Helsingborg, der får ret til at udnytte den som feriehjem for sine medlemmer, idet de om bygger den tidligere stal (Gårstugaen) til beboelse og bad. I 1971 overgår stedet til Helsingborg Postmannaklub, der med svigtende held driver det som fritidsgård, indtil Bistrupskolen i 1974 kommer ind i billedet. Siden og forhåbentlig mange år endnu har egnen så genlydt af dansk tungemål. |
|
Begyndelsen ligger ca 45 år tilbage i tiden, da der kun var én skole i Birkerød. Lærerne dannede en lejrskolefond og sled i det sammen med eleverne for at skrabe penge sammen. Fonden voksede, men kommunen voksede også, og forskellige adminastrative og praktiske forhold kom til at hindre, at pengene blev anvendt. Omkring 1970 var Bistrupskolen overbelagt, og bygningerne blev gammeldags, hvilket var baggrunden for et stigende behov for et åndehul udadtil - et udvalg begyndte at arbejde med mulighederne.
I løbet af 1972 vedtog skolenævn og lærerråd et sæt vedtægter for den selvejende institution “Bistrupskolen Lejrhytte”, og det første bestyrelsesmøde kunne afholdes d. 16. november samme år.
I 1973 sattes alle sejl for at styrke det økonomiske grundlag for et køb. Hyttefester, hvor hele skolen stod på den anden ende, loppemarkeder, avisindsammling, juletræssalg og ansøgninger om tilskud resulterede i, at vi ved begyndelsen af 1974 kunne disponere over ca. 40.000 kr., heri medregnet vores andel i den gamle lejrskolefond, der i mellemtiden var blevet delt.
Undervejrs var det blevet klart, at køb af en rimelig stor egendom i Danmark ville have meget lange udsigter, og efter et forgæves forsøg på at få lov til at udnytte Birkerøds Kommunes grund i Torup, besluttede bestyrelsen at annoncere i skånske aviser omkr. 1 februar 1974.
Der kom 15 svar på annoncen, hvoraf der blev udvalgt 5, der skulle besøges af bestyrelsen på en orienteringstur d.9 februar.
Möllegården (dengang “Postens fritidsgård”) var det andet sted, der blev besøgt, og med beliggenhed, grund, indretning , udstyr og pris, var man ikke i tvivl om , at her skulle det være.
Ved et kort bestyrelsesmøde om bord på færgen hjem blev det besluttet at indlede forhandlinger om køb af stedet.
Ud fra denne konkrete mulighed styrkedes interessen for sagen. En hyttefest på skolen i marts 1974 gav 12.000 kr, Toftevangskolen lærerråd skænkede os deres andel i den gamle fond, 11.000 kr og endelig ydede kommunen et tilskud på 20.000 kr. Uden denne fødselshjælp, er det tvivlsomt om vi ville have haft Möllegården i dag.
Prisen blev i alt. 210.000 dkr, heraf for inventaret 55.000 dkr., udbetalingen blev på 70.000 dkr. (efter den daværende kurs 140).
At overtage en svensk ejendom af det format er en lang proces, og de sidste formaliteter var først i orden et halvt år senere. Men i praksis kunne de første gæster fra Bistrupskolen holde deres indtog på Möllegården i maj 1974.
|